Esrum lokalhistorie

Esrum lokalhistorie

Esrum gennem generationer

…er titlen på et omfattende lokalhistorisk skrift på i alt 258 sider (2 hæfter), udgivet af Lokalhistorisk arkiv for Græsted og omegn i 2010.

Grethe Steinmann har stået for indsamling og sammenskrivning af materialedokumentationen om husene, menneskene, arbejdsliv og andre aktiviteter for områderne Esrum Hovedgade, Kristinedalsvej, Klostergade, Munkevej, Kildevangen, Ålykkevej, Bytoften og Rishavevej i Esrum. Grethe Steinmanns mand Niels Steinmann, har stået for billedbearbejdningen.

“Den gamle landsby har en spændende historie, skabt af det lille samfunds mange personligheder”, siger Grethe Steinmann i sit forord.
Redaktionen er afsluttet 2009.

Esrum Borgerforening har i 2016 fået Grethe og Niels Steinmanns tilladelse til at gengive dette lokalhistoriske dokument, som imidlertid ikke omfatter områderne Esrum Park, Kroengen, Rishave Park og Klosterparken. Med Grethe Steinmanns egne ord “må det blive en opgave for mine efterkommere at fortsætte historien”.
Den tråd vil vi senere tage op i Esrum Borgerforening.

Esrum historie gruppen har valgt at splitte hæfterne op i de forskellige veje som er beskrevet og så lave et “Om hæfterne” hvor der er lidt mere information om teksterne og også nogen billeder af annoncer fra de “virksomheder” som tidligere lå i Esrum. Opsplitningen er lavet ikke mindst fordi filerne er “store”, men også ud fra at interessen for ens egen vej nok er størst.
Forsidefoto på hæfterne er nogle gamle postkort som blev fundet i lokalarkiverne. Ikke alle veje var dog repræsenteret på postkort, så det er fra andre steder i Esrum.

Postkortene vil senere blive lagt i sit eget galleri.

Så fordyb jer i teksterne – og skulle der være et par misforståelser, så tænk på hvor svært det har været at lave et sådan fantastisk værk.
Tak til Grethe og Niels Steinmann for det store arbejde.

Esrum historie gruppe
aug. 2016

Klik på vejnavnet og læs historien om de forskellige huse og hvem der har boet i dem.

Bytoften

Esrum Hovedgade

Kildevangen

Kristinedalsvej

Klostergade

Munkevej

Rishavevej

Ålykkevej

Om hæfterne, forfatteren Grethe Steinmann, gl. annoncer og Esrum sangen