Jul i Esrum 2016

  • Juletræstænding i Esrum 2016
  • Juletræstænding i Esrum 2016
  • Juletræstænding i Esrum 2016

Juletræstænding i Esrum 1. søndag i advent 2016

Stemningen var storslået i Esrum, da lys fra fakler og juletræ i mørkningen den første søndag i advent 2016
lyste op i landsbybilledet.

Esrum Borgerforening havde indbudt byens borgere til fakkeltog og juletræstænding den 27.11, kl. 16.00.
Ved de tre lokationer Ålykkevej 1, Rishavevej 16 og Kroengens indgang uddelte repræsentanter fra bestyrelsen for Esrum Borgerforening fakler til byen borgere. Faklerne blev tændt og de tre grupper gik i smukke optog mod juletræspladsen foran Esrum Kost- & Friskole.

Omkring 120 borgere deltog, og da alle var samlet, blev juletræet tændt i mørkningen kl. 16.30. Vi sang Peter Fabers dejlige julevise ”Højt fra træets grønne top” fra 1848; hvorefter Esrum Borgerforenings formand Karsten Milton holdt sin juletale:

Tak fordi I ville komme i dag og støtte op. Jeg har traditionen tro sørget for rigeligt med blæsevejr, så færrest mulige kan høre, hvad jeg siger.

Borgerforeningen var repræsenteret ved det årlige dialogmøde med Gribskov Kommune. De tilstedeværende byrådsmedlemmer gjorde det klart, at initiativer skal komme fra borgerne. Heldigvis er Esrum fuld af ildsjæle, som blandt andet også stiller op her i dag og bidrager. Tak til jer og alle andre, som gør en forskel.

Gribskov er en stor kommune. Der er langt fra rådhuset og ud til de små lokalsamfund. Forleden talte jeg med et byrådsmedlem. Hun forstod ikke, at Esrum/Esbønderup ikke ønskede sammenlægning af vores institutioner efter børnebys-tanken. Vores landsbyer havde direkte modarbejdet kommunen. Vi kunne jo bare gøre som i Ramløse! …..

Man kan ikke sammenligne Esrum med Ramløse! Hendes holdninger er udtryk for manglende lokalkendskab og for stor afstand til de små lokalsamfund. Jeg tror, at vi har brug for en lokal kandidat til at varetage vores fælles interesser.
Vi skal værne om de lokale initiativer. For nogle år tilbage var der juletræsfest i nabobyen. Der var egen borgerforening og lokalt engagement. Det er væk nu. Det må ikke ske i Esrum!

Næste år har vi planlagt ølsmagning, spisearrangement, generalforsamling med whiskysmagning, foredrag om børnelitteratur, skraldeindsamling med mere.
Vi glæder os til at se jer i 2017. Go’ jul!

Efter Karsten Miltons tale var der serverede Jesper Hanno og Tanja varm kakao og æbleskiver til alle.
Trods blæst var dagen både meget hyggelig og meget stemningsfuld.

Tak til Stephen Nordgaard Christensen for sponsorering af juletræ.
Tak til Søren Hansen for transport af juletræ.
Tak til Lars Blok og Claus Blok for hjælp med opsætning af juletræ og julelys.
Tak til købmand Carsten Friborg Rema 1000 i Esbønderup, der donerede æbleskiver og kakao.
Tak til Tanja og Jesper Hanno for opstilling af telt og servering af varm kakao og varme æbleskiver.
Tak til Ole Christian Hansen for at agere populær julemand og uddeling af klementiner.

I ønskes glædelig jul af bestyrelsen i Esrum Borgerforening.

Foto: Per Møller