Jul i Esrum 2015

  • Formanden holder juletalen i Esrum 2015
  • Ørredstrygning ved Esrum Å Laug 2015
  • Ørredstrygning ved Esrum Å Laug 2015

Juletræstænding & Ørredstrygning i Esrum – Julen 2015

Så blev det endelig 1. søndag i advent og vi afholdt vores traditionelle juletræstænding i Esrum. Vi mødtes foran Esrum Kostskole og vores nye formand Karsten Milton var lige kommet igang med årets juletale så brød regn og hagl løs.

Men vi trodsede vejret og efter en fin tale fik vi ovenikøbet sneget “Højt for træets grønne top” ind.

Herefter hastede vi i ly på Esrum Mølleloft og drak varm kakao og spise kage og pebernødder. Hyggeligt og i tørvejr!

Solen kom frem og vi gik ned til åen hvor Esrum Å Laug holdt deres årlige Store Strygedag. Spændende og fascinerende at se de store ørreder blive strøget for rogn og sæd.

Der var mødt rigtig mange borgere op for at deltage i hele begivenheden. Så tak for støtten og glædelig jul til jer alle.

Foto: Janne Aarre, webredaktør Esrum Borgerforening