Sankt Hans aften 2016

  • Sankt Hans i Esrum 2016

Esrum Borgerforening & Grundejerforeningen Rishave Park stod igen i 2016 for det traditionsrige bål på de grønne arealer ned til Esrum Å.

Kl. 21 mødte ca. 100 borgere op for at fejre Sankt Hans og for at høre årets båltaler Morten Ulrik Jørgensen (Nyt Gribskov), som er formand for Plan- og Miljøudvalget i Gribskov Kommune

Efter en kort introduktion af Elin Kirkegaard (bestyrelsesmedlem i Esrum Borgerforening) blev ordet givet til Morten Ulrik Jørgensen som holdt en rigtig flot Sankt Hans tale. Der kom lidt regn så det var en god idé at Kirsten Fries og Claus Blok (aftenens tovholdere) havde sat det lille telt op.

Bålet blev tændt og den hjemmelavede heks fik nu mulighed for at komme videre til Bloksbjerg. Lisbeth Bjerager og Birgit Sonne Lorentzen havde igen i år kreeret heksen.

Så blev Midsommervisen sunget og herefter kunne Starsound lade Shu-Bi-Dua gøre os kunsten efter.

Regnen holdt op og vi kunne nyde lidt drikkevarer hos Kirsten i teltet.

Tak til alle “ildsjælene” som år efter år gjorde det muligt at holde Sankt Hans i Esrum og tak til Morten Ulrik Jørgensen for deltagelsen.

I skal nok få talen her på hjemmesiden når vi har den i hus.

Foto: Janne Aarre