Nyheder

Byforskønnelse i Esrum?

Byforskønnelse i Esrum?

Opdatering til dette indlæg den 27. oktober 2016.

Vi har desværre ikke fået tildelt de midler, fra Gribskov Kommune, som vi håbede på til at forskønne Esrum by.
Ærgerligt, men vi må prøve igen når der kommer en ny lejlighed til det.
Der var dog ét lyspunkt og det var at Esrum Idrætsforening også havde søgt om midler til belysning og skiltning på Crossfit banen ved Naturlegepladsen – og de er kommet videre i puljen. De skal nu skrive en “rigtig” projektbeskrivelse i næste uge. Tillykke til Esrum Idrætsforening (og til os alle i Esrum).

Mvh. webredaktøren


Fælles mødested for byens borgere i hjertet af Esrum?

Med projekttitlen ”Byforskønnelse af Esrum i Kongernes Nordsjælland” har Esrum Borgerforening netop ansøgt Gribskov kommune om tildeling af 200.000 kr. af frie puljemidler til etablering af et attraktivt fælles udendørs byrum.

Læs hele ansøgningen: ansoegning-gribskov-kommune

Hvorhenne?
I svinget ved hovedgaden for enden af P-området ved siden af Esrum Kost – & Friskole og overfor ”Skovkanten.

Hvis vi bliver udvalgt/godkendt, skal vi stå hurtig klar med en mere detaljeret projektbeskrivelse.

Vi vil derfor gerne aktivere byens potentiale af esrumborgere til:

  • At fremsætte (legendariske) gode ideér til pladsens indhold
  • At give forslag til omgivende hegn og/eller beplantning
  • At pege på ressourcer i form af tilgængeligt entreprenørmateriel
  • At befordre frivillig arbejdskraft

Esrum Borgerforening ser frem til en uhørt sjælden fællesskabsoplevelse om et visionært projekt til fremtidig glæde for vores landsby og dens besøgende.
Vi håber at det lykkes!

Relaterede artikler