Nyheder

Esrum Naturlegeplads er åben

Esrum Naturlegeplads er åben

Lørdag den 11. juni blev Esrum Naturlegeplads indviet i strålende solskin.

Over 100 børn og voksne var mødt op til indvielsen.

Efter indledende taler fra projektleder Katrine de Waal, Esrum Kloster & Møllegård og Jørgen Simonsen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Gribskov Kommune blev snorene officielt klippet over og Esrum Naturlegeplads endelig åbnet.

Susanne Larsen, bestyrelsesformand for Esrum Kloster & Møllegård, Kim Valentin, borgmester Gribskov Kommune og Karsten Milton, formand for Esrum Borgerforening havde hver sin snor at klippe.

Herefter var der yderligere et par ord fra Gitte Wahlstrøm, Esrum Borgerforening og Leg & Landskab ApS og Karsten Milton. Herefter var scenen sat til en hyggelig eftermiddag med leg, øl/sodavand og grillede pølser.

I kan snart nyde den dejlige stemning når der kommer flere billeder her på hjemmesiden i Galleriet.

Tak til de mange frivillige i Esrum Idrætsforening og Esrum Borgerforening Tak til Esrum Kloster & Møllegård for at have stået bi i den lange proces der ligger forud for indvielsen og ikke mindst tak til de dygtige folk fra Leg & Landskab ApS som har gjort vores ønsker om en super legeplads og crossfit bane i Esrum til virkelighed.

Det er gratis for alle at benytte Esrum Naturlegeplads – men husk at rydde op efter jer, tak!

Relaterede artikler