Esrum Borgerforenings formand, Martin Rosenkilde Vaaben, stopper sit arbejde i foreningen pr. dags dato.
Martin har været formand siden årsskiftet 2012/2013. Martin har valgt at udtræde af bestyrelsen for at kunne bruge mere af sin tid på andre projekter.
Nogen af Martins mærkesager har været den nye hjemmeside, vindmøllesagen, naturlegepladsen og trafiksituationen i Esrum.
Vi takker Martin for hans arbejde i bestyrelsen, men håber at vi stadig kan få gavn af hans gode idéer fremover.
Næstformand Anne Marie Karlsson vil fungere som formand indtil bestyrelsen kan konstituere sig på ny. Der holdes bestyrelsesmøde den 17. november.