Nyheder

Juletræstænding i Esrum

Juletræstænding i Esrum

Invitation til esrumborgere i alle aldre – Juletræstænding 27.11

Igen i år tænder vi juletræet ved Esrum Kost- og Friskole den 1. søndag i advent. MEN i år prøver vi noget NYT. Esrum Borgerforening arrangerer fakkeltog mod juletræet fra forskellige steder i byen. På udvalgte mødesteder kan man få udleveret en fakkel og derfra begive sig hen til midten af byen – og juletræet. Logistikken i fakkeltoget kan læses nedenfor. Mødetid på de beskrevne steder er kl. 16.00 – her tændes faklerne og grupperne går mod juletræet.

Juletræet tændes kl. 16.30, når alle er samlet. Så holder formanden Karsten Milton en juletale, vi synger en julesang og så er der varm kakao og æbleskiver i teltet, som Jesper Hanno sætter op.

Arrangementet er gratis.

De 3 mødesteder for udlevering af fakler er:

Kirsten Fries står kl. 16.00 ved Ålykkevej 1 og udleverer fakler til beboere på følgende veje:
Ålykkevej (gamle og nye), Esrum Hovedgade, Sodemarksvej

Elin Kirkegaard står kl. 16.00 ved Rishavevej 16 og udleverer fakler til beboere på følgende veje:
Rishavevej, Klosterparken, Rishave Park, Esrum Park og Bytoften

Bo Gottlieb står kl. 16.00 foran Kroengens indgang og udleverer fakler til beboere på følgende veje:
Kroengen, Klostergade, Munkevej, Kristinedalsvej, Kildevangen

Invitationen som pdf – lige til at printe og hænge op på køleskabet, i børnehaven eller andre steder.

Relaterede artikler