Nyheder

Masser af smagsoplevelser i Esrum

Masser af smagsoplevelser i Esrum

Da Esrum Borgerforening afholdt arrangementet Æblehaven i Esrum 2016 var der masser af gode smagsoplevelser.

Med vanlig ro viste Tom rundt i haven og forklarede om æbletræernes vækst. Der har været mange æbler på træerne i år og da vores arrangement lå lidt senere end i 2015 var der mange flere sorter at smage på og tale om.

Efter rundvisningen og smagsprøverne var der herlig æblekage  som Birgit Farre havde lavet. En stor bradepande med 2 slags æbler – Filippa og Aroma. Elin Kirkegaard, som desværre ikke selv kunne deltage, havde lavet ingefærsmåkager. Og de var rigtig gode til den varme kaffe.

Tak til Tom som endnu en gang lukkede os (ca. 20 deltagere) ind i paradisets have.

Se billeder fra arrangementet i Galleriet.

Vi har planer om at lave et kursus i beskæring af frugttræer i marts – så hold øje med vores arrangementskalender en gang imellem.

Relaterede artikler