Nyheder

Ny esrumborger.dk “går i luften”

Ny esrumborger.dk “går i luften”

Efter forholdsvis kort tid kan vi nu præsentere Esrum Borgerforenings nye hjemmeside. Designet er lavet af firmaet Visue. Vi har været meget tilfredse med hele processen og efter sommeren skal alle bestyrelsesmedlemmerne på kursus for at lære det bagvedliggende program WordPress at kende.

Hele processen startede med at vi fik nogen midler fra Landsbypuljen, som var øremærkede til hjemmesideproduktion. Vi fik konsensus på sidste generalforsamling til at spæde lidt penge oveni og valgte at tage udfordringen op med at lave en ny hjemmeside.

Vores primære mål var at få en hjemmeside der kunne ses på alle platforme. Mange brugere benytter ikke længere PC, men mobiler og tablets til at gå på nettet og det giver udfordringer for de fleste hjemmesiders vedkommende. Og vi mener at målet er nået med den nye hjemmeside.

Nu er der, via kalender, kommet et bedre overblik over kommende arrangementer og der er desuden mulighed for at at få et indlæg lagt op på hjemmesiden (Opslag til web). Og så kan I også se hvordan vejret bliver i Esrum!

Se jer lidt omkring og husk at tilmelde jer Nyhedsbrevet - så kommer alle nyhederne direkte ind i jeres mailboks.

Hvis I oplever noget uhensigtsmæssigt må I meget gerne sende en mail til webredaktøren Janne Aarre. Der vil i den kommende tid arbejdes med at lægge ældre referater og andre "bevaringsværdige" emner ind på siderne.

Som noget helt nyt er der kommentarfelter tilknyttet siderne og vi håber at alle borgere vil bruge hjemmesiden aktivt.

På bestyrelsen i Esrum Borgerforenings vegne
Janne Aarre

Relaterede artikler