Esrum Borgerforening har overtalt Peter Kalko til at stå for en aften med ølsmagning på programmet (og det var ikke svært). Peter vil fortælle spændende og sjove historier om forskellige trappistøl. Her kommer han ind på bryggemetoder i middelalderen og idag. Vi skal smage på 4-5 forskellige af de bedste belgiske trappist øl. Peter har gennem mange år stået for ølsmagninger på Esrum Kloster.
Efter ølsmagningen vil Esrum Borgerforening servere middagsmad, som i dagens anledning er Chili con Carne med hjemmebagt brød. Det er Birgit Farre som har lovet at bage nogle lækre brød.
Vi har valgt at være i lokalerne i Esrum Idrætsforenings klubhus, Esrum Hovedgade 28, da der ikke helt er plads nok i Skovkantens lokaler.
Først til mølle.
Program tider:
Middag: kl. 18.00
Vi slutter senest kl. 20.30 og sætter pris på at få en hånd med ved oprydningen ☺
Prisen på 100 kr. per deltager dækker ølsmagning og middag. Diverse øl og vand kan købes til rimelige priser.
Tilmelding og betaling på foreningens kontonr. 4845-3545163365 eller via MobilePay til XXXXXXXX (Janne Aarre).
Seneste tilmelding: mandag en 9. januar.
Alternativt kan der betales kontant hos kasserer Kirsten Fries Ålykkevej 6.
Husk at notere navn og antal deltagere på indbetalingen.
Tovholdere: Janne Aarre, Anne Marie Karlsson, Birgit Farre og Peter Kalko (foredragsholder)
OBS: Arrangementet er kun egnet for voksne.